BBK-70 får besøg af Bjerringbro
Gæsternes skytter skal stækkes
BRØNDERSLEV: Søndag klokken 15 gæster Bjerringbro Brønderslev Hallen i 3. division i basketball.
Bjerringbro mandskabet er stort set bygget op at spillere fra Letland, der alle er tilknyttet landbruget i Bjerringbro området.
Og netop Bjerringbro tog point fra Brønderslev mandskabet ved at vinde opgøret i Bjerringbro med 85-74.
- Så en lige kamp er i vente i Brønderslev Hallen, hvor opskriften for BBK-70 er at stække gæsternes skytter, der havde stor succes på deres langskud sidst holdene mødtes, fortæller Niels Jørgen Pedersen fra Brønderslev Basketball Klub.
BBK-70 stiller med følgende hold til kampen: Simon Christiansen, Mikkel Løth, Jes Lennart, Sebastian Sobolewski, Mads Elkjær, Claus Pedersen, Mikkel Holt, Anders Holt og Daniel Jensen.