BBK-bokser til Vestjysk Box Cup

BRØNDERSLEV:Brønderslev Bokseklub deltager i år kun med én bokser ved Vestjysk Box Cup i Holstebro i den denne weekend. Det er letsværvægteren Thomas Nielsen. Thomas Nielsen er, efter et par skader i henholdsvis næsen og den ene hånd, igen fit for fight og meget opsat på at gøre en god figur i Holstebro, men det er en særdeles stærk turnering med mange gode danske og udenlandske boksere, så Thomas skal bokse op til sit absolut bedste for at komme hjem med medalje. - Vi tror, at Thomas Nielsen i sin nuværende gode form og hans store boksehjerte kan lave en god præstation og vi håber at det er nok til at han kan vinde sine kampe i Holstebro, siger klubbens træner, Erik Thrane.