BBK-bokser ud i sin anden kamp

BRØNDERSLEV:Brønderslev-bokseren Bent Sørensen deltager i dag i de jyske begyndermesterskaber i Hinnerup ved Århus. - Det er Bent Sørensens anden kamp. Han tabte den første, men han er indstillet på at gøre det bedre denne gang, siger træner Erik Thrane fra bokseklubben. 15-årige Bent Sørensen, der vejer 74 kilo, bokser i mellemvægt. Hvem modstanderen bliver, er uvist. - Bent Sørensens chancer er lige gode som alle andre. De nybegyndere, der er med, er som regel meget jævnbyrdige. Bent Sørensen er en god, teknisk bokser, så hvis han finder sin gode teknik frem, har han gode chancer, mener Erik Thrane.