Beæret Wozniacki: Utroligt at gå med fanen

Caroline Wozniacki var beæret over at gå med fanen til åbningsceremonien fredag aften.

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki er vant til at deltage i de helt store sportsbegivenheder og at svinge ketsjeren på kendte tennisbaner.

Fredag aften var hun dog i en helt ny rolle som fanebærer til åbningsceremonien til de Olympiske Lege i Rio de Janeiro, og det var en kæmpe oplevelse for den 26-årige sportsstjerne.

Efterfølgende har hun delt et billede af sig selv på Instagram, hvor hun ses med fanen og et stort smil.

- Wow! Det var utroligt! Det var sådan en ære at være fanebærer for Danmark! Én gang i livet!, skriver Wozniacki til billedet.

Allerede tilbage i februar blev Caroline Wozniacki udnævnt til at være den danske fanebærer, men den ærefulde titel har efterfølgende været i fare.

I slutningen af juni fik hun dispensation, og hun endte derfor med at lede hele det danske OL-hold ind på stadion.

Se billedet af Caroline Wozniacki som fanebærer her:

https://www.instagram.com/p/BIv7Z6kjqrk/?taken-by=carowozniacki

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.