Beatles-hygge på Kulturstationen
Salen på Kulturstationen var fyldt til bristepunktet onsdag aften, da op mod 250 mennesker var samlet til den årlige vise vers aften, arrangeret af Skørping Borgerforening, Aktive Kvinder og KulturStationen.
Ekstra stole og borde måtte i hast hentes frem, inden konferencier og formand for KulturStationen George Lyhne Sørensen kunne byde velkommen til årets Vise Vers Aften. Aftenens tema var "The Beatles" i anledning af, det i år er 50 år siden, den berømte Liverpool-gruppe udgav sin første plade. Traditionen tro var vise vers aftenen fyldt godt op med indslag fra de mange kreative kræfter, der fylder stationsbyen i Rold Skov. Både unge, voksne, professionelle og amatører gav deres bidrag til en meget vellykket aften. Programmet, der bød på korsang, monologer, instrumentale udgaver af Beatles-sange, fællessang og afrikansk dans, blev bundet sammen af oplysninger og betragtninger om The Beatles fra George Lyhne Sørensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.