Vold

Beatles lever og holder med Manchester City

Oasis udsender sjette studiealbum, og brødrene Gallagher har puttet et plaster på deres had-kærlighedsforhold. For en stund i hvert fald

Er John Lennon genopstået? Spørgsmålet trænger sig på i hårrejsende, hudløs stereo 21 minutter og 38 sekunder inde i "Don't Believe The Truth", det Oasis-album, der udkommer i morgen efter tre års pladetavshed. I sangen "Guess God Thinks I'm Abel" sender Liam Gallagher gåsehuden på overarbejde, når han synger sin kærlighed-trods-alt-hymne til storebroderen Noel. Sammen er de to stadig både omdrejningspunkt og modpoler i Oasis, præcis som Lennon og Paul McCartney var det i det band, der om noget var igangsætteren for Oasis, og stadig mere end ti år efter Oasis-debuten trækker evighedsekkoer gennem musikken. Men mens Lennon og McCartney nok kunne have deres fejder og øjeblikke af isnende kulde, gik de dog aldrig til håndgribeligheder. Modsat Liam og Noel Gallagher, hvis meget offentlige skænderier og korporlige slagsmål konstant har truet Oasis på eksistensen. Samtidig har deres had-kærlighed til tider duftet lidt for meget af pr-stunt, en nærmest selvparodisk demonstration af myten om rock & roll som de uvorne drenges klub. De mange episoder har gjort Gallagher-brødrene til favoritter hos de løssalgsbevidste engelske tabloidaviser. Ikke for intet bliver Liam og Noel kaldt The Bruise Brothers. De er nemlig altid ude på skrammer. Men selv de sejeste rødder kan tørre ud, eller også er de bare blevet mere voksne - Noel fylder 38 i morgen, Liam bliver 33 til september. I hvert fald synger Liam på den nye plade med en nedtonet følsomhed, der klæder ham. Han har aflagt det meste af "vred ung mand"-attituden. Han er far til to sønner på nu tre og fem år, og "sumper til i skønheden over at være lyslevende", siger han til det engelske magasin Mojo, hvor han taler om de simple glæder som at følge den ældste i børnehaveklassen og så om overskuddet til at lægge et plaster på det sårbare og til tider betændte forhold til storebroderen. Bare for en stund. Historien er klassisk: Lillebror ser op til storebror, og jalousi og selvhævdelse bliver benzin på bålet. Alt det, du kan gøre, kan jeg gøre bedre, synes mottoet at være for de to Manchester-drenge, der fra barnsben er fælles om tilbedelsen af Manchester City og en konstant trang til at teste grænserne i en skilsmisseramt familie, hvor deres alenemor må stå model til lidt af hvert. Som 13-årig modtager Noel en betinget dom for butiksrøveri, og da karrieren tager fart dukker avishistorier op om, at de to brødre også begik indbrud i huse og lejligheder. Men de fik også tid til at gå til koncert. Bl.a. med fødebyens stolthed, The Stone Roses, som bliver en afgørende igangsætter af drømmene om at ende som rockstjerner. Magtbalancen Noel Gallagher må nøjes med at være guitartekniker for lokale bands, men Liam danner sit eget band, som ikke kommer ud af stedet, før Noel træder til på betingelse af, at de kun skal spille hans sange, og at han selvfølgelig skal være lederen. Oasis er født. Det samme er kampen mellem Liam og Noel om magten i bandet. Noel er stadig her 15 år senere ikke i tvivl om, at han er boss. "Jeg kan aldrig forlade Oasis. Det er jo mit band. Det ville svare til, at Pete Townshend forlod The Who," siger han uden at smile selvironisk. I 1993 optræder de for deres senere pladeselskabschef, der skriver kontrakt med den efter at have hørt noget, der for ham lyder som en salgbar krydsning mellem The Beatles og Sex Pistols. Historien går, at Oasis havde truet ejeren af spillestedet med at smadre inventaret, hvis ikke de fik lov at spille! Debutalbummet "Definitely Maybe" brager ud af intet direkte ind på førstepladsen på den britiske hitliste, og sammen med ærkerivalerne fra Blur definerer Oasis det, rockhistorikerne senere kalder "britpop". Og bringer den elektriske guitar tilbage i toppen af poppen. Brødrene Gallagher bliver mildest talt ikke ydmyge over medgangen. Charme har de, hvis man er teenagetøs eller luftguitarist, men ellers ter de sig mest som gode eksempler på, at dårlig opførsel stortrives i en verden af rygklappere. Topmålet af ubehøvlet indskrænkethed nås, da Noel Gallagher i avisen The Observer citeres for at håbe, at hans konkurrenter i Blur vil få aids og dø. Han slipper dårligt fra dementiet. Men bandet er så omsværmet af journalister som lort af fluer på en varm sommerdag. Og det bliver svært at høre musikken i al mediehurlumhejet.For meget Da Oasis i 1995 gentager kunststykket med albummet "(What's The Story) Morning Glory", står det imidlertid klart, at de ikke kun er gode til attitude. Nok kunne, og kan, man ikke undgå at høre en tydelig afsmitning fra Beatles, Kinks, T-Rex og sine steder både Rolling Stones og R.E.M., men sange som "Wonderwall" og især "Don't Look Back In Anger" lyder som klassikere fra første akkord. Men selv om den efterfølgende cd "Be Here Now" i 1997 også hitlistedebuterer på førstepladsen, er der efterhånden så meget støj på linjen, at Oasis mere og mere ligner standardudgaven af "for meget, for hurtigt, for tidligt". Kokain, gadeslagsmål, uroligheder om bord i rutefly, ja, selv umotiverede overfald på fans - alt er med til at fjerne fokus fra noget, der fra starten lød fokuseret. Ved årtusindskiftet ligner Oasis en dårlig vittighed. Ingen lytter mere, og der er udskiftning i bandet, men Gallagher-brødrene bliver. Uanset at de vælter køleskabe ned på hinanden, slås med cricketbat og forlader koncertturneer midtvejs, fordi den ene er blevet sur på den anden. De forsones altid i den os-mod-resten-af-verden-holdning, som stadig er deres drivkraft, skal man tro de interviews, de har givet op til udgivelsen af den nye plade. Den vilje til ikke at give op kan også høres på "Don't Believe The Truth", som er en tilbagevenden til fordums form. Musikken er så monumental som de to brødres selvbevidsthed, men de har igen fundet ind til melodierne, som uden blusel låner fra især The Beatles. Eller som en af dem siger på den medfølgende dvd: "Det her er det tætteste på "Revolver", nogen er kommet". Det skammer han sig ikke over. Det er der sådan set heller ingen grund til. Og navnet på Liam Gallaghers ældste søn? Lennon. Hvad ellers? Oasis: "Don't Believe The Truth" (Sony/BMG) - Mellem brødre Liam og Noel Gallagher er ikke de eneste brødre, der har sat deres præg på rock- og pophistorien. Tænk bare på: Greg & Duane Allman i The Allman Brothers Band John & Tom Fogerty i Creedence Clearwater Revival Ray & Dave Davies i The Kinks Phil & Don Everly i Everly Brothers Jørgen & Noller Olsen Jesper & Jacob Binzer i D-A-D Arthur, Cyril, Aaron & Cyril i Neville Brothers Carl, Brian & Dennis Wilson i Beach Boys Zac, Isaac & Taylor i Hanson Jermaine, Michael, Marlon, Jackie, Randy og Tito Jackson i The Jackson 5 Peter A.G. & Jens G. Nielsen i Gnags