Halkær

Beatles-nostalgi på kroen

The Boot­les er på en stør­re tur­ne rundt i lan­det, som også brin­ger dem til Hal­kær Kro. AR­KIV­FO­TO

The Boot­les er på en stør­re tur­ne rundt i lan­det, som også brin­ger dem til Hal­kær Kro. AR­KIV­FO­TO

HALKÆR:Nostalgien siver ind og ud af alle sprækker på Halkær Kro. Fredag 11. november gæster The Bootles spillestedet i Nibe Kommune med sit show ”The Beatles Story”. Et show baseret på højdepunkterne i karrieren hos det verdensberømte band. The Bootles består af fire herrer fra Liverpool, der er jævnaldrende med de store forbilleder John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Star. Gruppen tager publikum med tilbage tiden med den ægte Beatles-sound, og det sker med en overbevisning, som efter sigende gør det svært at skelne kopien fra originalen. Men The Bootles har også haft mange år til at øve sig i. Gruppen har eksisteret siden 1960 og har spillet på de samme scener som andre kendte bands fra den vestengelske havneby. Efter nogle år blev bandet opløst, men i slutningen af 60’erne genopstod de som Jasmin-T. I 1980’erne skiftede bandet navn til The Bootles og koncentrerede sig om at spille Beatles-melodier. De turnerede igen i Europa og solgte godt med plader og har optrådt ved den anderkendte Beatles Festival i Liverpool. Entreen er 150 kr., men ønsker man også at få kroens menu, så skal man op med yderligere 140 kr.