Drastrup

Beboeraktion i Drastrup mod fartglade bilister

Beboerforening har sat skilte op for at få bilister til at sænke farten

DRASTRUP:Beboerne i Drastrup har taget sagen i egen hånd, efter at nogle bilister er begyndt at køre lovligt stærkt på Drastrup Skovvej. - Der er nogle af bilisterne, der kører igennem, der kører stærkt, siger formanden for Drastrup Beboerforening, Jan Nedergaard. Trafikken er opstået efter, at Nibevej er blevet spærret lige før Drastrup Skovvej, der er en blind vej, i forbindelse med, at der er ved at blive lavet seperat kloakering i området. Men nogle bilisterne drejer alligevel ind ad Drastrup Skovvej og fortsætter videre ind over en cykelsti i bunden af vejen for at sno sig udenom den spærrede Nibevej. Beboerforeningen har forsøgt at dæmme op for trafikken, og de har sat skilte op på Drastrup Skovvej primært for at få bilisterne til at slække på farten. Skiltene bærer skriften "Pas på mig. Sænk farten" og på skiltene er der billeder af kvarterets børn. Og Jan Nedergaard mener, at bebornes aktion har haft en effekt. - Det virker som, at det har hjulpet lidt, siger Jan Nedergaard. Hos Kloakforsyningen, der står for arbejdet, har chefen Bjarne Nielsen ikke hørt om bilisternes smutvej, men han kan fortælle, at arbejdet slutter 1. november.