Tyverier

Beboere hårdt plaget af indbrud

Tyv huserer i Aalestrup

En række beboere på Bøgevej i Aalestrup er i øjeblikket hårdt plaget af indbrud. Faktisk har flere ejendomme på vejen haft indbrud i de forløbne dage. Fra et udhus/haveskur på vejen er der stjålet en Flymo græstrimmer til en værdi af 1000 kr. Fra en anden ejendom er der blandt andet stjålet alu-fælge og dæk til en bil, mens en tredje ejendom blandt andet har mistet et rør-gevindskæresæt, rystepudser og vinkelsliber fra et udhus.