Ældreforhold

Beboere tilfredse viser kontrol på kommunens plejehjem

HJØRRING:Hjørring Kommunes kvalitetskonsulent, Lillian Olsen, foretager hvert år en række tilsyn med kommunens plejehjem. Hun foretager et anmeldt og et uanmeldt besøg på hvert af de kommunale plejehjem. Socialudvalget har netop godkendt rapporterne fra et anmeldt besøg på Vesterlund, Vellingshøj Centret og Skovgården. Ved besøgene er tre beboere blevet interviewet, og de gav udtryk for at de var tilfredse og oplevede at få den hjælp, de skulle have. Udvalget godkendte også en rapport fra et uanmeldt besøg på Bålhøj Centret i Tårs, hvor fire beboere 18. juni 2004 blev interviewet. De var tilfredse med at bo på Bålhøj Centret. Nogle af beboerne efterlyste mere socialt samvær ud over måltiderne. jb