Beboere truet med kniv af hærgende unge

Aalborg 24. december 2004 05:00

AALBORG: En flok drenges hærgen førte tidlig torsdag morgen til et knivstikkeri på Mispelvej i det vestlige Aalborg. Fire 15-16 årige drenge larmede voldsomt i kvarteret ved halv-sekstiden, hvor de blandt andet kastede rundt med cykler. Det fik to voksne beboere i området til at stå ud af deres senge og gå ud på vejen for at dæmpe de unge ballademagere. Det lykkedes dog ikke. I stedet udviklede det til et slagsmål mellem beboerne og drengene, hvor en af de unge på et tidspunkt trækker en kniv, som han truer beboerne med. En af beboerne bliver også ramt på hånden af kniven, men ifølge politiet skulle manden ikke være kommet alvorligt til skade. Derefter ankom politiet til stedet og tog drengene med på politigården. Her blev de afhørt, inden de blev løsladt i løbet af formiddagen, hvorefter sagen formentlig bliver overdraget til de sociale myndigheder på grund af drengene lave alder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...