Redningsvæsen

Beboerne fra boligblok på Refsvej i Thisted evakueret under brand

Brand i kælder fyldte boligblok med røg og mange råbte om hjælp da brandvæsenet ankom

Der var kraftig røgudvikling fra branden i boligblokkens kælder. Foto: Klaus Madsen

Der var kraftig røgudvikling fra branden i boligblokkens kælder. Foto: Klaus Madsen

Torsdag aften klokken 22.45 blev Thisted Brandvæsen kaldt til en brand i kælderen under boligblokken Refsvej 63 - 67. Branden udviklede så meget tyk røg at boligblokkens fire opgange hurtigt fyldtes. Røgdykkere blev hurtigt sat ind for at få beboerne ud af lejlighederne. Flere steder måtte røgdykkerne sparke dørene ind for at sikre sig der ikke var nogen i lejlighederne. Enkelte blev hjulpet ud af lejlighederne fra altanerne på brandvæsenets stiger. Der er 24 lejligheder i Thisted Andelsboligforenings blok. Ifølge politiet er der registreret 49 beoere i blokkens lejligheder. De evakuerede beboere blev kørt til Østre Skole i Thisted. Under branden havde Thisted Brandvæsen mere end 25 mand i gang. Falck mødte med tre ambulancer. Her fik enkelte efter at have været i røgen behandling med ilt. Beredskabscenter Nordjylland assisterede med 12 mand. Thisted Politi havde flere patruljer på stedet. Politihjemmeværnet blev tilkaldt for at sikre politiets afspærring. LÆS MERE I THISTED DAGBLAD LØRDAG. KLIK HER FOR AT SE BILLEDER FRA BRANDEN:

  • Billeder fra brand i kælder under boligblok på Refsvej i Thisted