Beckham: Helt fortjent med uafgjort mod Barcelona

David Beckham mener, at Paris Saint-Germains sene udligning mod Barcelona var helt i orden.

Beckham: Helt fortjent med uafgjort mod Barcelona

Den sene udligning til 2-2 har styrket David Beckhams tro på, at Paris Saint-Germain kan gå videre til semifinalerne i Champions League på bekostning af de spanske favoritter fra Barcelona.

PSG fik udlignet til slutresultatet fire minutter inde i dommerens tillægstid.

- Vi havde nogle gode chancer i første halvleg, og havde vi scoret på en af dem, så havde det været en helt anden historie.

- Vi har et bedre udgangspunkt nu, end hvis vi havde tabt 1-2, og jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke skulle kunne tage til Barcelona og få et resultat, siger David Beckham ifølge Uefa.com.

- Jeg synes, at uafgjort var helt retfærdigt. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en kamp, hvor de ville have bolden meget. Det er de meget gode til, siger den 37-årige brite, der var glad for at være en del af franskmændenes startopstilling.

- Jeg er meget glad for at starte inde. Manageren har altid stolet på mig, og jeg er glad for at være med i sådan en aften her. Det er meget specielt, siger midtbanespilleren.

Der er returopgør i Spanien om en uge.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.