Trafikulykker

Bedemand fylder 60 år

Bedemand Holger Skammelsen har et job, hvor han ustandselig møder sørgende mennesker. Og af og til må han selv have lommetørklædet frem for at tørre en tåre væk. Men selv om dagen har givet ham indblik i tragiske skæbner, som når et ung menneske er død i en trafikulykke, kan Holger Skammelsen ved fyraftenstid have en følelse af, at han har haft en rigtig god dag. - Det kan jeg, fordi jeg føler, jeg har hjulpet de pårørende med at tage afsked med deres familiemedlem på den rigtige måde. Jeg har været med til at få de små ting til at falde på plads, siger Holger Skammelsen, der i dag fylder 60. Læs mere i NORDJYSKE søndag.