Lokalpolitik

Beder byrådet om støtteerklæring

To byrådsmedlemmer vil på tirsdag opfordre byrådet til at udtale sin støtte og opbakning til færgeprojekt - enten samlet eller som enkeltmedlemmer

Ole Westergaard (V) vil på tirsdag opfordre byrådet til at stå sammen bag en støtteerklæring til Thy Ferries bestræbelser på at starte en færgerute til Norge. Han støttes af Poul Erik Skov Sørensen (S), som finder det "svagt" at kommunen ikke allerede har signaleret støtte til gruppen bag satsningen.

Ole Westergaard (V) vil på tirsdag opfordre byrådet til at stå sammen bag en støtteerklæring til Thy Ferries bestræbelser på at starte en færgerute til Norge. Han støttes af Poul Erik Skov Sørensen (S), som finder det "svagt" at kommunen ikke allerede har signaleret støtte til gruppen bag satsningen.

Selv om Thisted Kommune er afskåret fra at yde økonomisk støtte til de konkrete bestræbelser for at sikre det fornødne kapitalgrundlag for Thy Ferries satsning på at etablere en færgerute mellem Hanstholm og Kristiansand bør Thisted Byråd klart tilkendegive sin opbakning til projektet. Enten samlet eller i form af tilkendegivelser fra de enkelte byrådsmedlemmer. - Jeg er helt opmærksom på, at kommunen som sådan er afskåret fra at yde direkte økonomisk støtte til færgeprojektet, men jeg synes, det er meget svagt, at kommunen ikke allerede har meldt klart og entydigt ud og erklæret sin støtte til bestræbelserne for at realisere Thy Ferries projekt. Om ikke andet vil sådan en tilkendegivelse have en vis signalværdi, siger byrådsmedlem Poul Erik Skov Sørensen (S). Han mener, at bæredygtigheden i projektet er dokumenteret i så høj grad, at en støtteerklæring er på sin plads. - Selvfølgelig er der altid en risiko for, at projektet ikke bærer igennem - men lur mig: Bliver det en succes, så skal der nok være mange i køen med folk, der skal blære sig over deres andel i succesen - også selv om en del af dem nok er blandt dem, der lurepasser lidt i øjeblikket. Sådan behøver vi ikke at gøre, siger Poul Erik Skov Sørensen. Støtter Ole Westergaard Derfor var han ikke sen til at erklære sin støtte til venstres Ole Westergaard, formand for udvalget for miljø og teknik, da han fredag, tilkendegav, at han på tirsdagens byrådsmøde - ganske vidst udenfor dagsordenen - vil bede byrådet om at tilkendegive sin samlede støtte til Thy Ferries og folkene bag projektet. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag