Bedetatar

Med lækker rygeostcreme.

6-8 personer Det her er en bede, (smager lidt som rødbede) der også kan laves som en salat, som man virkelig har meget glæde af. Den er delikat til enhver form for røget, gravad eller rimmet fisk, og du kan nyde den som selvstændig ret, gerne med rygeostcreme til. Det forhold, at nogle bedestykker er rå, mens andre er bagte, og at de alle er skåret helt fint ud, giver salaten en uhyre fin konsistens. Salaten forringes væsentligt, hvis du skærer rødbeder eller for den sags skyld løgene eller æblerne for groft ud. 200 g beder 2 spsk kirsebæreddike 1 madæble, ca. 100 g 1 lille rødløg 1 bdt. kørvel Lidt citronmelisse 2 spsk frisk revet peberrod 1 1/2 spsk grov dijonsennep 1 spsk ekstra jomfru olivenolie Havsalt 2 spsk rørsukker Peber fra kværn Rygeostcreme: 200 g rygeost, 5% Letmælk Fremgangsmåde Skræl 100 g bede og skær så beden i helt fine tern. På fotoet har vi skåret dem runde. Mariner bederne i kirsebæreddike. Krydr med lidt salt. Pak de øvrige rødbeder i alufolie og bag dem afhængig af størrelse 4-5 kvarter i en 200 grader varm ovn, til de er ”al dente”. Skær æblekødet fri for kernehuset. Hak eller skær rødbeder, æbler og løg i så fine tern som muligt, helst ikke større end 4 x 4 mm. Hak kørvel halvfint, men gem nogle smukke ”buketter til pynt”. Bland grøntsager og frugt sammen, rør kørvel og peberrod i og smag til med sennep, eddike, havsalt, sukker og peber. Bedetataren skal være delikat syrlig, sød og/eller varm med peberrod, sort peber og sennep. Hold igen med olien da rygeostcremen står for ”fedmen”: Rør rygeost cremet med mælk. Krydr med salt og peber. Garner med rygeostcreme og kørvelkviste, rå løg og lidt feldsalat, friteret jordskokker og citronmelisse.