Sindal

Bedre ældre bilister

HJØRRING/SINDAL:"Bliv en bedre bilist - uden risiko for at miste kørekortet." Sådan lyder overskriften for endnu et kursus for bilister, som har rundet de 60 år, fra Hjørring og Sindal kommuner. Tilbuddet indeholder seks timers teori, tre timer på køreteknisk anlæg og en time i den øvrige trafik på gader og veje. - Og man kan ikke dumpe, lyder det i opfordringen til at melde sig til kurset. Det foregår i april/maj og igen i september/ oktober på Køreteknisk anlæg i Hjørring. Der er imidlertid begrænset antal pladser, og tilmelding skal ske til Brita Nielsen på tlf. 99 23 24 50 senest fredag kl. 12.