EMNER

Bedre eller ringere?

Tre Venstremænd tror, at de som bankdirektørerne kan spise os nordjyder af med studentikos snak.

VELFÆRD:Tre Venstremænd tror, at de som bankdirektørerne kan spise os nordjyder af med studentikos snak. Se nu blot på de seneste dage hvor tre emner har de sat på dagsorden: Kræft og det offentlige brug af økonomi og personale. Hvordan det oppustes ligesom bankdirektørerne har gjort det med samfundets penge i tvivlsomme projekter, for at få højere løn. Kristian Andersen, Venstres chefideologi i Nordjylland, er en fortælling i sig selv, som andre socialdemokrater er i dialog med. Men lad mig holde mig til Birgit Josefsen, som tidligere forsvarede den manglende kræftbehandling og ikke mindst de manglende investeringer i scannere og røntgenapparatur, uddannet personale samt afvisningen af at behandle kræft akut, med ordene: "Dette regeringsflertal - V og K og Dansk Folkeparti bruger flere penge end SR-regeringen gjorde", indtil Fogh foretog et hamskifte og erkendte, at der skulle der gøres noget for kræftbehandlingen. Hvilket betød, at der nu blev sammenhæng i behandlingsforløbet via en pakkeløsning. Venstres sundhedspolitiske ordfører synes nu, vi skal være tilfredse med, at regeringen nu har rettet op på egne forsømmelsen. Det er som med bankdirektørerne noget studentikose snakken uden om virkeligheden, men hvad værre er at for at skjule egen uformåenhed, angriber Birgit Josefsen sin egen sundhedsminister. Seneste eksempel på Venstres uansvarlige handling med borgernes penge kan læses (18.1.), hvor Torsten Schack Pedersen nu vil have os til at forstå, at regeringen ikke fører udsultningspolitik, for den ansætter flere og bruger flere penge nu end nogensinde. Hvad kan vi bruge den slags floskler til her i Nordjylland? Fordi de Ansætter flere i de rige kommuner, eller at nordjyske kommuner må ansætte nødvendig personale på grund af konsekvensen af den førte fattigdomspolitik? Seneste eksempel er det, der er sket omkring loft over madpriserne. Her har jeg forstået fra nordjyske kommuner, at det har betydet, at fordi der ikke er ydet fuldt kompensation for sænkningen af madpriserne, over for de berørte kommuner, betyder det, at besparelsen findes ved ringere velfærd, beskæringer af hjemmehjælp eller lignende serviceydelser over for den ældre. Hvad disse forringelser får af konsekvenser i sundhedssektoren kan kun fremtiden vise. Sådan kunne vi blive ved på område efter område, for det afgørende er ikke, hvor mange penge man putter i systemet, men alene et spørgsmål om: Får vi bedre eller ringere socialvelfærd for pengene? Eller forsvinder de, som vi har set det i sundhedssektoren, med indførsel af privathospitalerne til at forhøje lønniveauet og aktionærernes pengepung?