Bedre for dialysepatienter

{ Nyrepatienter har også behov for ferie, men der er ikke mange muligheder for gæstedialyse i Danmark. Men på Skallerup Klit Feriecenter kan dialysepatienterne kombinere behandling og ferie. Det er Nyreforeningen, som driver stedet, og der er blevet plads til at gennemføre 200 ekstra dialyser om året, fordi foreningen netop har fået penge til at udvide kapacitet fra tre til fire dialysepladser. Enken til en tidligere dialysepatient har doneret 150.000 kr. til nyt apparatur. Nyreforeningens gæstedialyse på Skallerup Klit Feriecenter begyndte for syv år siden. Med tiden er kapaciteten blevet udvidet fra en til fire sengepladser. Sidste år blev der foretaget 440 dialyser i Skallerup.