Bedre helbred med et godt arbejdsmiljø

Psykiske betingelser skal være i orden

Dyr 4. januar 2003 07:00

HJØRRING: Vores arbejdsmiljø påvirker vores sundhedstilstand. Gennem 70'erne og 80'erne er det fysiske arbejdsmiljø forbedret kraftigt på mange danske arbejdspladser, og de fleste steder er man efterhånden ved at være fri for alt for meget røg, møg og støj. I dag er det ofte i mindre grad de fysiske miljøgener, der udgør en trussel mod de ansattes helbredstilstand. Blikket rettes mange steder mod det psyko-sociale arbejdsmiljø. Det drejer sig både om det sociale - forholdet til chefer og kolleger. Og det psykiske - om man udsættes for pres, stress, konflikter eller skuffelser. - Undersøgelser viser, at mange mennesker faktisk lider under dårlige psykiske betingelser på arbejdet, og forskning har vist, at vores psykiske tilstand kan skade eller forværre en kropslig tilstand så meget, at det kan øge risikoen for sygdom. Så kaldes det psykosomatisk sygdom - hvor der er et samspil mellem psyke og krop, siger psykolog Bjørn Danielsen, Frederikshavn. Hvad er det værd? For ham er det helt grundlæggende, at man skal have et godt psyko-socialt arbejdsmiljø for at fungere godt. - Det psyko-sociale arbejdsmiljø har en indvirkning overfor vores måde at være på, og undersøgelser viser, at det ofte er miljøet, der gør, om man bliver på en arbejdsplads. Penge og økonomi kommer i mange tilfælde længere nede rent prioriteringsmæssigt, siger Bjørn Danielsen. - Med 20 mio. arbejdsløse i Europa, er der altid nogle, der udnytter andre. Der er andre medarbejdere at tage af, og derfor er man nødt til at sætte sine egne grænser. Undersøgelser viser, at frihed og selvstændighed i arbejdet er basis for en bedre sundhedstilstand, og den højeste grad af pres og krav giver en dårligere helbredstilstand. En stemning af godt humør er et vigtigt element for en god arbejdsplads, siger Bjørn Danielsen. Han har haft en lang række klienter i sin konsultation, som har haft det meget dårligt psykisk på deres arbejde. - Men man er nødt til at gøre op med sig selv, om det er det hele værd. Hvad hjælper det f.eks. at være blevet chef, hvis man har mavepine hver dag og ender med en blodprop. Her er det vigtigt, at personen siger: Det her job er ikke mig. Jeg skal noget andet. Bjørn Danielsen opfordrer folk til at overveje, om de er på en hylde, hvor det hele er ved at tage livet af dem. Hvor der er for meget ufrihed, og man har det dårligt. Hjernens videobånd - Undersøgelser viser, at hvis man går ind til en gruppe mennesker og siger: I er det dårligste hold, jeg har haft. Jeg forventer ikke ret meget af jer, så får man også et dårligt resultat. Går man ind og siger: I er det bedste hold, jeg har haft. Jeg forventer et godt resultat. Ja, så får man næsten altid et godt resultat, siger Bjørn Danielsen. Han har netop afviklet kurser på VUC i Hjørring, og på sine kurser om bl.a. psyko-socialt arbejdsmiljø og stress fortæller han kursisterne, hvordan vores hjerne er delt op i en bevidst del og en ubevidst del. - Ti procent af hjernen arbejder bevidst - f.eks. med hvad vi kan se, høre og lugte. 90 procent arbejder ubevidst, og i det ubevidste har vi et stort videobånd, som lagrer al hukommelse fra år nul og opefter. Det betyder, at når man står på arbejdspladsen og æder den ene dårlige behandling i sig efter den anden, så går det ind på videobåndet og på et tidspunkt ender det muligvis i psykosomatisk sygdom, siger Bjørn Danielsen. Han er kognitiv psykolog, hvilket betyder, at han arbejder ud fra, at folk kan ændre på tingene ved at bruge hovedet. - Vi kan ændre vores liv ved at forandre måden, vi tænker på. Løsningen på ens problemer sidder i hovedet, og en af de gode former for medicin, vi har mod dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress, er ofte at gå en tur. Gå en tur, når du har det skidt og lad være med at tænke negativt - tænk positivt. Det er vigtigt, for et dårligt psyko-socialt arbejdsmiljø kan føre til stress, som igen kan ende i angst og depression, siger Bjørn Danielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...