Bedre held næste gang

”Carmen” # # # # ¤ ¤

Der er smæld over forspillets fiestamusik til ”Carmen”, og som videre temaer kommer toreadorsangen og det uheldsvangre skæbnemotiv, der knytter sig til Carmen. Men som helhed var Kiev Statsoperas udgave af ”Carmen” lige træg nok i Andrej Zlobins traditionelle og temmelig tunge scenografi, men den var absolut en fryd for øjet og dækkede smukt Bizets intentioner, da han skrev operahistoriens første realistiske opera, hvis handling er henlagt til omkring 1820 og ikke, som anført i det tyske program og direkte overført til den danske oversættelse, i ”det 18. århundrede”. Man savnede den spanske glød, fyrigheden og elanen. Det er, som har instruktøren Nikolaj Kuznetzow ikke fundet den rette intensive stemning frem i operaen. Hans instruktion er blevet ganske fodslæbende, og det er især gået ud over tyrefægteren Escamillos parti, men generelt var partierne ikke besat med de store sangskuespillere. Wladimir Openkos baryton er i forvejen ikke helt overbevisende, Toreadorsangen blev således til en tam affære uden gnist, han passer ikke ind i rollen. Carmen synes at have bemærket det, men instruktøren synes desværre ikke at have bemærket det. Den måde, han i det hele taget opererer med sangerne på i sin instruktion, er arrangeret, ikke spirituel, og derfor vidner toreadorens bevægelsesmønster og gangart bestemt hverken om en fyrig elsker eller en ildsjæl. Ellers var der gennemgående tale om gode stemmer, det store kor ikke at forglemme. Andrej Romanenko var som hevet ind direkte fra landet, tung i det var han, og hans tenor virkede i de første akter ikke overbevisende, men fra tredje akt var stemmen varmet op og foldede sig smukt ud. Carmens parti blev sunget af mezzosopranen Tatiana Piminowa. Hun er ikke den vilde, forførende og farlige Carmen. Hendes dansenumre virkede ikke ophidsende, men hendes stemme er stor, og hun udnytter dens muligheder. Den kan virke fra det fløjlsbløde og overtalende til det hårde og frastødende, uden at en eneste skinger tone kommer i vejen. Men den største præstation udøvede det sande, sunde Guds barn fra landet: Micäela, hvis parti blev sunget af Olga Nagorna. Man lyttede og lod sig bevæge af denne lyriske sopran, der sitrede af blid sensualitet, og som med stor varme og ømhed skildrede hendes magtesløshed. Den musikalske ledelse var lagt i hænderne på en gammel bekendt af det aalborgensiske publikum: Wladimir Koshichar. Kiev Statsopera plejer at være en sikker garant for en gedigen operaoplevelse. Den levede i år ikke fuldstændig op til forventningerne. Lad mig tilslutte mig Jacob Ærligs udsagn: Bedre held næste gang. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Georges Bizet: ”Carmen” Libretto: Henri Meilhac og Ludovic Halévy. Oversættelse: Karl Petersen Kiev Statsopera i Aalborghallen fredag aften.