Forsikringsvirksomhed

Bedre hjælp med SOS

Danskere på bilferie i udlandet får nu udvidet og bedre dækning på det røde SOS-kort. Hvis uheldet er ude, er det nu muligt for SOS International at tilbyde de nødstedte at komme hjem fra uheldsstedet med fly. Hidtil har det røde SOS-kort kun dækket hjemrejse med tog eller udlejningsbil. Bilejere med en kaskoforsikring hos et danske forsikringsselskab har automatisk det røde SOS-kort. SOS kortet er et unikt dansk redningsprodukt og faktisk den mest omfattende redningsservice i Norden. Det røde kort omfatter blandt andet serviceydelser som bugsering, hjemtransport af passagerer og køretøj samt udlejningsbil. Kommer den forsikredes bil ud for et uheld, vil forsikringstageren nu få mulighed for at rejse hjem med tog, udlejningsbil eller fly. Forbedringen i det røde SOS kort har haft effekt fra 1. januar.