Bedre hjælp til skader

Tættere samarbejde mellem Dana Cups M*A*S*H-telt og regionshospital

Allan Vinding Sørensen
Dana Cup hjælper skadede fodboldspillere i sit eget samarittertelt - det såkaldte M*A*S*H-telt. Arkivfoto: Henrik Louis
Dana Cup 5. juli 2017 15:57 - Opdateret 31. juli 2017 10:10

HJØRRING: De mere end 20.000 deltagere fra hele verden igen, som i år deltager i fodboldturneringen Dana Cup i uge 30, får i år endnu bedre hjælp, hvis de kommer til skade.

Det oplyser Dana Cup i en pressemedelelse.

Samarbejdet mellem de 50 frivillige i Dana Cups M*A*S*H-telt og Regionshospital Nordjyllands akutmodtagelse i Hjørring bliver i år udbygget yderligere.

- Papiret forsvinder og erstattes af elektroniske skemaer og journaler, oplyser sygeplejerske Jette Nordberg, som er Dana Cup ’s "hospitalsdirektør" og til daglig ansat på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

Man kan i år hurtigere få skadede fodboldspillere i røntgen.

- Vi fik sidste år egen kode til bestilling af røntgen, som vi bestiller via Regionshospital Nordjylland, og det foregår i teltet, så den skadede spiller kan gå direkte i røntgen og ikke skal gennem skadestuen. Røntgen sender så den skadede spiller i skadestuen, hvis røntgen afslører et brud.

650 unge fodboldspillere blev skadet under Dana Cup i fjor. Dana Cups M*A*S*H-telt bemandes blandt andet af lægestuderende fra Aarhus, Aalborg og Odense.

Tema: Dana Cup

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...