Bedre i oldefars tid?

I sin nytårstale til nationen fjumsede Majestæten lidt med 06- og 07-årstallet; uden at det dog gik ud over helheden.

I sin nytårsbulletin til regionen, med rettidig omhu og timet og tilrettelagt til at blive bragt i denne avis nytårsaftensdag, ændrer Laurits Krog fra Naturfredningsforeningen bevidst på sine årstal, idet han drømmer sig 100 år tilbage og beretter om, hvor mange ton fisk, der blev fanget i Limfjorden på den tid. I denne naturpatentforening er man altid rede til at fordreje kendsgerningerne. Hvorfor fortæller han så ikke, hvor farligt fiskerne levede dengang? Surt knokleri med håndkraftarbejde, intet navigationsudstyr ved pludseligt opstået uvejr og såmænd også bundvendinger i fjorden, som kunne ødelægge fangstmulighederne. Ja, det var dengang, det var nemmest at fragte varer til Krogs by, Hou, ad søvejen; landevejene dertil var kun nogle sandede hjulspor, som hestene skulle slæbe de spidshjulede trælse vogne igennem. På de magre jorde måtte man jævnligt bare se til, at afgrøderne blev svedet væk i sommersolen, og så måtte man i gang med at bjerge lyng som erstatningsfoder til vinteren. Det var også dengang, at dødsfald i barselseng ikke var ualmindeligt; og gravstene fortæller tillige om unge mennesker i teenagealderen, der ikke stod epidemiske sygdomme igennem. Det er utroligt, at et nutidsmenneske kan blive så nostalgisk. Og dog! For i hans optik er Limfjorden nu blevet til en kloakrende (som fritidsfiskere dog gerne fisker i). Det var den naturligvis ikke for de 100 år siden, mener han. De skyldige i dag? Muslingefiskeri samt skurken over alt og alle: Landbrugserhvervet! Han går endda så vidt, at han derfor vil have landsdelens svineproduktion stoppet straks. Sjovt nok har en så bombastisk melding ikke bragt mediesyge arbejdsmarkedspolitikere eller fagbosser i harnisk. Havde det været Danish Crown og Tican selv, der bare tænkte på at ville drosle ned, var der ingen ende på elendigheden som følge af de mistede arbejdspladser. Han opremser en række tal for næringsstoffer i fjorden, som erhvervet er skyld i. Det er en skam, at han og hans trosfælle, ligeledes landbrugshader, landmandssønnen Thorkild Kjeldsen ikke læser deres avis bedre, for så ville de her i efteråret have erfaret, at Aalborg Kommune - over en længere årrække forstås - nu vil til at sanere lidt i ¿stationsbyernes¿ kloaknet, da der stadigvæk rask væk benyttes énstrenget rørsystem mange steder; med det resultat, at ved kraftige regn- og smeltevandsmængder strømmer en opblanding inklusive toiletbesøgsresultater direkte forbi rensningsanlæggene og ud i åer eller fjord. For slet ikke at nævne de store mængder af samme art der fosser ud fra selve Aalborg by, da meget af dens net har samme status. Kjeldsen har ellers her på disse sider bedyret, at hans forening ville gøre noget ved sådan en miljøfadæse. Har han glemt det? Samtidig kunne duoen bruge energi på at belyse det vanvittige i, at slam fra rensningsanlæggene af hensyn til billigste omkostning for kommunekassen fragtes til Tyskland. Har en kommune, der har storhedsvanvid på kulturfronten, virkelig ikke råd til betale det, det koster, for at skåne miljøet for en sådan unødvendig transport. Og hvor er miljømyndighedernes skib ¿Limgrim¿, når fjorden ¿beriges¿ med dette spildevand? Holder man sig væk, fordi man er bange for at komme til at sejle i en ¿grim lim¿? Sikke en fornyelse, hvis Kjeldsen og Krog i 2008 kunne sætte en anderledes plade på grammofonen! [ Hans Kristian Starbæk, ¿Starbæk¿, Aalborgvej 249, Holtet. E-mail: starbaek@dlgnet.dk.