Bedre jagt har sparet titusinder af levende dyr for hagl

Jægerne er blevet bedre til at jage, der er mindst 80.000 færre dyr anskudt i forhold til 1990'erne

Jægerne er blevet bedre til nedlægge deres bytte med haglgevær, og langt færre dyr må derfor leve med hagl i kroppen end tidligere. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) over anskudt vildt. DMU skønner, at mindst 80.000 dyr og fugle hvert år undgår at blive anskudt. Kritikken af jægernes alarmerende mange anskydninger af vildt kulminerede i midten af 1990'erne. I årene 1990-1996 undersøgte DMU for første gang, hvor mange dyr som levede videre med hagl i kroppen. Det viste sig, at jægerne anskød lige så mange kortnæbbede gæs og edderfugle, som de nedlagde. Anskydningerne var ikke en trussel mod bestandene, men de var i strid med jagtloven, der foreskriver, at jagt ikke må påføre vildtet unødig lidelse. Debatten førte i 1997 til en handlingsplan fra Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet med det hovedsigte at lære jægerne at gå tættere på deres bytte, før de skyder. Siden har såvel Skov- og Naturstyrelsen som Danmarks Jægerforbund gennemført målrettede kampagner for jægerne med fokus på både gåsejagt og rævejagt. Desuden har DMU siden 1998 årligt undersøgt udvalgte vildtarter for hagl. Undersøgelserne viser, at problemet med anskydninger er størst blandt gæs, ænder og ræve. Siden de første undersøgelser er andelen af anskudt vildt mere end halveret for kortnæbbet gås og ræv, som er de bedst undersøgte arter. Anskydningerne af edderfugl er også faldet, men her har forskerne ikke haft mulighed for at følge udviklingen løbende. Derfor kan faldet af anskydninger have andre årsager. Det markante fald i anskydninger er vel at mærke opnået samtidig med, at jægernes samlede årlige udbytte af gæs siden midten af 1990'erne er fordoblet. Forskerne konkluderer derfor, at det markante fald i anskydninger skyldes den indsats, som er iværksat med handlingsplanen. Jægerne er blevet mere påpasselige og afgiver i dag langt færre skud på for stor afstand. Selvom det er vanskeligt at opgøre, hvor mange dyr der er blevet sparet for et skud hagl som følge af jægernes bedre adfærd, skønner forskerne, at handlingsplanen kan have forebygget mindst 80.000 anskydninger om året. Derudover er antallet af alvorlige anskydninger, hvor vildtet dør, inden forskerne har mulighed for at registrere det, også faldet, ligesom der er sket forbedringer af jagten på andre vildtarter. Vildtforvaltningsrådet anbefaler derfor, at undersøgelserne fortsættes i de kommende år for at sikre, at den positive udvikling fortsætter. Samtidig vil DMU inddrage flere arter i undersøgelserne. Seniorrådgiver Henning Noer fra DMU vurderer også, at jægerne stadig kan forbedre sig på en række områder. Der vil bl.a. blive lagt vægt på at øge jægernes viden om, hvad træfsikkerhed og valg af ammunition betyder for risikoen for at anskyde. /ritzau/