Danmark

Bedre økonomi i sigte

Danskerne ser mere optimistisk på fremtiden, når det gælder pengepungen, end tidligere.

Den såkaldte forbrugertillid lå i januar på 1,1 mod -3,6 i december. Det er de højeste forventninger siden december 2007, oplyser Danmarks Statistik. Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen mener, at skattelettelser, lav rente og små tegn på et mere stabilt boligmarked har været med til at præge de danske forbrugere i en mere optimistisk retning./ritzau/