Bedre samspil, omstilling og blik for nye muligheder

Vi skal evne at omstille os til nye tider med nye krav. Og så skal vi forstå at se og udnytte nye markedsmuligheder, også der hvor vi ikke plejer at bevæge os. Den første udfordring består i at vi har forholdsmæssigt mange iværksættere i Danmark, men desværre halter bagefter, når det gælder nye virksomheder, der vokser sig store og skaber videntunge arbejdspladser i større målestok. Desuden er der ofte for langt mellem de videregående uddannelsessteder og de små og mellemstore virksomheder. Vi hører fra virksomhederne at de studerende og de nyuddannede kandidater ikke i tilstrækkelig grad leverer hvad virksomhederne har brug for. Og vi hører fra uddannelsesstederne, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad er klar over eksistensen af og aftagere af den viden, som bliver produceret på uddannelsesstederne. Der er brug for at nytænke samspillet mellem erhvervslivet og de videregående uddannelser, så der for alvor bliver slået bro over den kløft, der eksisterer i dag. Det kan eksempelvis handle om at få parret studerende fra Aalborg Universitetet, University College Nordjylland, Tech College Aalborg og Aalborg Handelsskole, så virksomhederne får løsninger med fokus på både det strategiske og det praktiske niveau. Den anden udfordring gælder omstillingsevnen. Arbejdskraften i Nordjylland er ofte blevet berømmet for sin evne til at omstille sig - ikke mindst når det gælder medarbejdere som kvinden ved elektronikfabrikkens samlebånd og manden på slagteriet. Nye tider stiller imidlertid nye krav. Ét af dem er at også akademikere udviser en stor grad af vilje til at omstille sig. Baggrunden er enkel: Antallet af akademikere stiger stadig markant - samtidig med at der bliver færre traditionelle akademiske arbejdspladser. Skal vi undgå en ikke ubetydelig ledighed blandt akademikere er det nødvendigt at nyuddannede kandidater er indstillede på at der er andet og mere i et arbejdsliv end at få beskæftigelse hos landets største virksomheder eller hos det offentlige. Samtidig skal de små og mellemstore virksomheder turde åbne for flere akademikere - hvilket der jo også er god mening i, når det for eksempel gælder øget fokus på ledelse og ny vækst. Endelig er der den tredje udfordring: Til trods for krise på vores største traditionelle eksportmarkeder har eksporten den seneste tid været i stand til at vokse. Den forringede efterspørgsel herhjemme har tvunget mange virksomheder til at rette blikket mod udlandet - og uanset øget konkurrence har dansk erhvervsliv evnet denne omstilling. Dog er der her i regionen mindre mod på at begive sig ud på nye markeder end man oplever i andre dele af landet. Generelt har vi en tendens til at fastholde eksisterende markeder. Og i samspil med et stort fokus på traditionel produktion giver det øget sårbarhed. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Vi må evne at se og udnytte nye markedsmuligheder - også der hvor vi ikke plejer at bevæge os. Og der er jo virkelig noget at komme efter. En rapport fra maj sidste år fra det daværende økonomi- og erhvervsministerium dokumenterer at 5 % af de private virksomheder i Danmark har enten datterselskaber i udlandet eller udenlandsk ejerskab. Og disse virksomheder står for 35 % af beskæftigelsen i private virksomheder, 45 % af værditilvæksten og 75 % af den private sektors eksport. Der skal også tænkes i nye forretningsmuligheder, for eksempel inden for de kreative erhverv - altså brancher såsom kunst, arkitektur, musik, film, tv, computerspil og design. Mere end en tiendedel af værditilvæksten i landets økonomi kommer fra de kreative erhverv, svarende til over 100 mia. kr. pr. år. Ifølge Center for Oplevelsesøkonomi er potentialet for de kreative iværksættere stort - blandt andet fordi de er betydeligt mere internationalt orienterede end resten af erhvervslivet og fordi mange af deres forretningsidéer ofte er tænkt i et globalt perspektiv.