Arden

Bedre tider i sigte for Arden-hallerne

Afgående formand afleverer en hal i markant økonomisk fremgang til sin efterfølger

Per Laursen (tv) har som formand været med til at styre Arden Hallerne igennem en økonomisk svær tid, men kan nu med sindsro overlade formandsposten til Kent Nedergaard (th). Privatfoto

Per Laursen (tv) har som formand været med til at styre Arden Hallerne igennem en økonomisk svær tid, men kan nu med sindsro overlade formandsposten til Kent Nedergaard (th). Privatfoto

ARDEN:Der var skiftedag i Arden-Hallerne ved det årlige repræsentantskabsmøde.

Per Laursen, der igennem de seneste tre år har været formand for Arden-Hallernes forretningsudvalg, har valgt at sige stop, og da det nyvalgte forretningsudvalg skulle konstituere sig, faldt valget i stedet på Kent Nedergaard.

- På grund af stort arbejdspres på andre fronter lader jeg stafetten gå videre, men der er styr på tingene, og jeg vil fortsat gerne deltage på sidelinjen, erklærer Per Laursen, der udover at være viceborgmester i Mariagerfjord kommune sidste år blev valgt som formand for organisationen Dansk Kødkvæg.

I sin afsluttende beretning glædede han sig ellers over et overskud efter afskrivninger på 168.000 korner - en forbedring på 410.000 kroner i forhold til året før.

- Det har været en turbulent periode med en stram økonomi og en anstrengt personale bemanding, og der skal lyde en stor tak til personalet for at tage en ekstra tørn, mens det har været sværest.

- Kommunen har i processen både været "med og mod"- spiller, men nu ser vi fremad og fokuserer på øgede aktiviteter og en stram styring af økonomien, lød det i beretningen fra den afgående halformand.

Arden Hallernes flotte økonomiske resultat i 2016 skyldes dels en markant stigning på indtægtssiden - dels at en større vedligeholdelse af svømmehallens teknik er blevet udsat til 2017.

Den nye formand, Kent Nedergaard glæder sig for sin del til dét arbejde, der ligger forud.

- Per Laursen har gjort et kæmpe stykke arbejde omkring hallen, men det er fuldt forståeligt, at arbejdspresset gør, at han nu må prioritere sine mange opgaver.

- Jeg har selv siddet i hallens forretningsudvalg i det forløbne år og føler mig godt klædt på til at tage en tørn. Vi har et fantastisk center, et dygtigt personale og masser af potentiale, og det bliver rigtigt spændende at komme i gang med arbejdet, lyder det fra den nye hal-formand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.