Bedre til it

Af Morten Løkkegaard medlem (V) af Europa-parlamentet, Rue Wiertz 60, B-1047 Bruxelles: DANSKERE: Krisetid er sparetid, men også omstillingstid - uddannelsestid. Hvis Danmark skal ud på den anden side af krisen og bibeholde gamle og skabe nye job, er vi nødt til at målrette vores uddannelse efter de behov og kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. Der vil være et stærkt stigende behov for en arbejdsstyrke med gode it-kompetencer. Som budgetordfører i Europaparlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg vil jeg sikre flere EU-midler til udviklingen af europæernes it-kompetencer, så vi ikke taber kapløbet om de nye job.