Frederikshavn

Bedre trafiksikkerhed

Bølgerne er gået højt i Abildkvarteret, siden Frederikshavn Kommunen besluttede at omlægge trafikken og tvinge hastigheden ned. Men set i bakspejlet er det nu alligevel gået meget godt. Sådan lyder i hvert fald kommunens egen konklusion i en evalueringsrapport. Hastigheden er faldet, og der er mindre gennemkørende trafik, end før. Men der er stadig problemer med, at bilerne parkerer inden for cykelbanerne, og bilisterne ikke viser hensyn, når de åbner døren ind over cykelbanen. Og selv gennemsnitshastigheden er faldet, så er den slet ikke faldet i det omfang, som kommunen forventede ved at indføre en generel fartgrænse på 40 km/t og indsnævre kørebanen.