Bedrevidende naturfredningsfolk

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Hjørring er ifølge gårsdagens indlæg sure over en afgørelse truffet af andre.

Jens Pedersen vil for enhver pris bevare den natur, der stjæler af vort land, stykke for stykke. Lad os nu forestille os, at samme Jens Pedersen havde et stort flot sommerhus på stedet, så ville piben med sikkerhed fået en helt anden lyd. En elefant og en mus fulgtes hen ad broen og musen siger: Hør hvor vi gungrer. Hvis blev overhørt blev den rigtig sur. Forstå om du vil eller kan. Hvor er Naturfredningens højttalere, når der sandfodres både der og ved Skagens Gren? Hvor er I henne, hvis det engang skulle lykkes Milen at vandre østover og lukke adgangen til Skagen? Fanatisme styret af, at man tror, man er Konge og har magt og derfor buldrer løs ved enhver given lejlighed for blot at erfare, at det er "Mundsvejr" af afmagt, så kun det sure og bitre er tilbage. Man har siden Dalgas` tid plantet skove og læbælter. Det sidste er vel i gang igen nu med det formål at bevare landet og højne klimaet, så det ikke ødelægges og forsvinder. Tove Marqvardsen har fuldstændig ret. Kan tingene bevares, skal de bevares. Kan de ikke det, må andre midler jo tages i brug og evt. lade falde, hvad ikke kan stå, men det er da ikke ensbetydende med at lade stå til. Det virker lidt pamperagtigt, når Naturfredningsforeninger har det med at have deres helt specielle meninger om, hvad der skal fredes og bevares, nå nej det sidste ord skulle vist være "fjernes", f.eks. Jacobsens rør. Det vil med tiden vise sig, om han har ret, så her synes jeg, det må være flovt at være medlem af en forening, der har dømt i en sag uden gyldige beviser og på grund af selvforherliget bedreviden. Et eksempel på dette er Jens Pedersens udgydelser om, at man graver sin egen grav ved at tæmme naturen hvor det er muligt. Jamen Jens Pedersen dog! - due er jo helt derude hvor du ikke kan bunde, hvor er det sørgeligt. Kære Mårup kirkevenner, glæd jer over at det måske viser sig at Jacobsens rør kan klare ærterne for jer og over, at der i fremtiden måske bliver færre Jens Pedersener i Naturfredningsforeningerne - de må for pokker da blive klogere med tiden.