Energiselskaber

Bedst at bruge el direkte

El-samfundet bør komme før brint- samfundet, siger ekspert i brændsels-celler

De Vedvarende energiformer skal først og fremmest bruges til fremstilling af strøm, som siden anvendes på den mest energieffektive måde, eksempelvis varmepumper, siger Brian Vad Mathiesen, som dermed gør op med fremtidsscenarier, hvor bred udbredelse af brændselsceller indgår.

De Vedvarende energiformer skal først og fremmest bruges til fremstilling af strøm, som siden anvendes på den mest energieffektive måde, eksempelvis varmepumper, siger Brian Vad Mathiesen, som dermed gør op med fremtidsscenarier, hvor bred udbredelse af brændselsceller indgår.

AALBORG:Brændselsceller er et vigtigt skridt på vejen hen imod en 100 procent vedvarende energiforsyning, og i visse fremtidsscenarier får de tildelt rollen som vidt udbredte energiforsyninger i form af brintbaserede mikrokraftvarmeanlæg. Brinten foreslås så i den sammenhæng fremstillet ved elektrolyse, der drives af strøm fra vindmøller, hvorved strøm i perioder kan lægges på lager i form af brint. - Men en ukritisk anvendelse af brint og brændselsceller vil være forbundet med meget store tab af energi. Brændselsceller skal bruges i de rette sammenhænge, siger Brian Vad Mathiesen, Ph.d. studerende ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. På torsdag skal han forsvare sin Ph. d-afhandling " Fuel cells and electrolysers in future energy systems", der kort fortalt gør rede for, hvordan brændselsceller udnyttes optimalt i det fremtidige energisystem. Billig vindmøllestrøm - Der bliver ofte talt om den billige strøm fra vindmøller i perioder med megen blæst, men i et velfungerende energisystem vil elektriciteten være bedre anvendt i eksempelvis elvarmepumper, gerne i tilknytning til decentrale kraftvarmeværker, siger Brian Vad Mathiesen, der ligefrem betegner en simpel elpatron - i realiteten en dyppekoger - som bedre anvendelse for strømmen end brintproduktion. - Først når vi har brugt de mest effektive teknologier til at integrere vindmøllestrømmen med, bliver det nødvendigt med elektrolysen, fordi vi ellers ikke kan opnå uafhængighed af fossile brændsler, siger han. Stort energitab Problemet består grundlæggende i, at skal strømmen først omdannes til brint, der siden igen i en brændselscelle skal omdannes til strøm, bliver der tabt store mængder energi. - Ved elektrolysen er tabet cirka 25 procent, og skal vi have energien tilbage i form af strøm gennem brændselsceller bliver tabet endnu større, siger forskeren. Ved at benytte naturgas i brændselsceller ude i de enkelte husstande undgår man det første tab, men heller ikke det regnestykke er til brændselscellens fordel. At fortsætte med naturgasfyr er heller ikke den optimale løsning, specielt ikke hvis man alligevel står for at skulle udskifte husets opvarmningsforsyning. - Man bør overveje en varmepumpe i kombination med jordvarme, fordi man derved får mellem tre og tre og en halv gange så meget energi, som pumpen bruger i form af elektricitet, siger Brian Vad Mathiesen, som peger på, at det offentlige bør benytte sig af afgiftssystemet for at fremme udbredelsen af varmepumper. - Afgiftsstrukturen skal indrettes, så den belønner anlæg, der kører mest hensigtsmæssigt i forhold til perioder med stor elproduktion. Med intelligente elmålere vil det være muligt at registrere, hvordan forbruget ligger, siger han. Heller ikke i transportsektoren er brændselsceller umiddelbart en fordel. - Det kan godt være relevant på langt sigt, men først skal vi satse stort på batteridrevne elbiler, fordi de ligesom varmepumper kan udnytte perioder med stor elproduktion fra vindkraften mest effektivt, siger han. Brintdrevne brændselsceller blive undertiden udnævnt som dét, der kan give elbiler længere rækkevidde, men ifølge Brian Vad Mathiesen det er en fordel at drive så meget som muligt på el. Disse forbehold overfor brændselsceller er dog ikke lig med, at han afskriver dem som urelevante i fremtidens energiforsyning. - Brændselsceller vil, når de er færdigudviklede, have et stort potentiale på de decentrale kraftvarmeværker, hvor de i langt højere grad end de eksisterende gasmotorer vil kunne udnytte naturgassen. Hvor en gasmotor har en elvirkningsgrad på bare 35-40 procent, er brændselscellens oppe på 60-65 procent, forklarer han. Kraftværker kan udfases Brændselsceller har yderligere den fordel, at de i princippet er ligeså hurtige som batterier, og derfor lynhurtigt kan regulere op og ned. Det betyder ifølge Brian Vad Mathiesen, at de i et koordineret system kan erstatte nogle af de store, centrale kraftvarmeværker, som i dag konstant står på standby, og derfor aldrig helt kan lukkes ned, fordi de lynhurtigt skal kunne levere damptryk til deres turbiner. - Et fleksibelt system af brændselsceller kan være med til at skabe den balance, som i dag er de store kulkraftværker ansvar. Fremover skal man ikke tænke i centrale kraftværker som grundstamme i elsystemet, siger Brian Vad Mathiesen.