Bedst i landet til aktivitering

En ny undersøgelse fra Jobcenter Rebild viser, at hele 64 procent af de borgere, der har deltaget i aktivering med løntilskud i Rebild Kommune, kommer i ordinære jobs og altså ikke længere er ledige.

Det ser også godt ud, når Jobcenter Rebild ser på resultatet af løntilskud i private virksomheder: Her er hele 80 procent i arbejde tre måneder efter aktivering med løntilskud. Tallene placerer Jobcenter Rebild som det bedste jobcenter i landet, når der gælder aktivering, som fører til job. Det glæder naturligvis formanden for arbejdsmarkedsudvalget Klaus Anker Hansen (S). - I Arbejdsmarkedsudvalget glæder vi os over, at aktivering både i offentligt og ikke mindst privat regi viser sig at have stor effekt, siger han. De positive tal viser, at ledige, medarbejdere og ledelse på de virksomheder, der ansætter de ledige i løntilskud, tager opgaven med at finde job meget alvorligt. Samtidigt tyder det på, at medarbejderne i Jobcenteret og den ledige samarbejder godt om at finde en virksomhed der matcher den ledige. - Vores ansatte i jobcentret laver en meget personlig sagsbehandling, som betyder, at de rigtige mennesker kommer det rigtige sted hen. - Efter min mening kan de positive tal i høj grad tilskrives det fokus, der bliver lagt i at finde det helt rigtige match, hvor den aktiveredes kvalifikationer matcher det, som virksomhederne efterspørger, siger Klaus Anker Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.