Bedst kendt fra Eksorcisten

¤Linda Blair, der blev verdensberømt for rollen som dæmonbesat pige i filmen "Eksorcisten", fylder i dag 50 år.

linda blaire fylder i dag 50 år

linda blaire fylder i dag 50 år

¤Linda Blair, der blev verdensberømt for rollen som dæmonbesat pige i filmen "Eksorcisten", fylder i dag 50 år. Den amerikanske skuespillers navn er uløseligt knyttet til den nu 36 år gamle gyserklassiker "Eksorcisten". Som 14-årig blev hun i 1973 udvalgt til at spille den dæmonbesatte pige Regan i William Friedkins film, der er blevet karakteriseret som et sandt djævlens værk, hvor et voldsomt opgør mellem det gode og det onde udspiller sig i pigens værelse. Filmen er blevet berømmet for sin fortættede atmosfære og intelligente gys så effektive, at de den dag i dag kan få de små hår til at rejse sig. Linda Blair, der i filmen spillede over for blandt andre Max von Sydow og Jason Miller, blev for sin præstation nomineret til en Oscar. Hendes ungpigedrøm var ellers at blive dyrlæge, og hun sagde først og fremmest ja til filmrollen, fordi den gav hende råd til at dyrke ridesport. Efter "Eksorcisten" fulgte en række mindre roller i bl.a. "Airport" i 1975, inden det blev tid til "Eksorcisten 2" i 1975 med bl.a. Richard Burton. Men filmen blev en fiasko og Linda Blair fik i den sin sidste rigtige store rolle. Den unge pige tog voldsomt på i vægt og røg ud i et narkotikamisbrug, der førte til arrestation i december 1977 efterfulgt af en betinget dom på tre år samt samfundstjeneste i form af medvirken i en række anti-narkotikakampagner. Linda Blair vendte siden tilbage til ridesporten, hvor hun under pseudonymer vandt mange præmier i springridning. Men hun sås - og ses - fortsat også i en række lavbudgetfilm og tv-serier./ritzau/