Bedste danske hønsehund for andet år i træk

Gærum 6. juni 2003 08:00

FREDERIKSHAVN: Egentlig er Donna på seks år for gammel til at deltage i landsdysten, men for at få lidt ekstra konkurrence i vinderklassen blev Gert Iversen på Flade Rævdal mellem Frederikshavn og Gærum næsten presset til at stille op med hende. Og han modstod ikke presset. Så Gert Iversen og Donna tog turen til Vejle - uden de store forventninger. - Vi havde ikke trænet op til stævnet som vi plejer, og derfor var det med noget små forventninger, jeg stilllede op med Donna. Men selv om hun ikke har ungdommens fyrighed i sig, så ved hun godt hvad det drejer sig om - så godt, at hun endte med topplaceringen igen i år. - Men nu skal hun ikke afsted mere, siger Gert Iversen. Han træner i stedet Donnas søster Freja som kun er tre år og en nytilkomne Britt på 2 år, der har fransk blod i årene. Det har Frejas hvalpe også. Efter års avl på for få dyr er man nu gået igang med at skabe blodfornyelse i de gl. danske hønsehundes rækker. Det sker med afsæt i den franske race Braque Francais type- Pyrenees. De to hunderacer er så ens, at det er vanskeligt at skelne, hvis man ikke lige ved det - og formentligt er der racemæssigt sammenfald, når man går langt tilbage i historien. - Jeg har taget mod Britt for at hjælpe med til blodfornyelsen. Det er en del af et avlsprojekt, der kører gennem vores forening, siger Gert Iversen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...