Bedste kamp i denne sæson

Arkivfoto Foto: Kim Dahl Hansen
BRØNDERSLEV:Hjemmekampen mod SUB blev den bedste kamp i denne sæson for Brønderslevs damejyllandsseriehold i fodbold. BI vandt 4-1.Holdet præsterede en rigtig fremragende kamp, hvor alle spillere bød ind med alt, hvad de kunne for holdet og sejren – Lykke Nielsen, Helene Kjørvel og Michelle Sørensen stod fint sammen i forsvaret i hele kampen og midtbanen, der ellers for tiden er en lille flok, kæmpede i samtlige 90 minutter. Josefine Jensen er ved at have rigtig godt styr på sin kant og Anne Kiilerich begynder også at blive nærkampsstærk med et stort løbepensum. Så er vores angribere ved at være i særklasse rækkens farligste og i dag indledte Camilla Andersen efter er godt opspil fra Camilla Uggerly scoringen til 1-0. Kort tid herefter får BI et hjørnespark fra venstre som Michelle Sørensen sender direkte mod mål og bolden danser på stregen, men desværre ikke helt over stregen og halvlegsresultatet blev 1-0. Kort ind i anden halvleg får SUB reduceret til 1-1 på en lille misforståelse i forsvaret, men inden for det næste minut rykker Kristine Sørensen fri på venstre side og sender bolden ind til Sofie Madsen, der var på pletten til 2-1 og igen midt i anden halvleg sender Sofie Madsen med et flot langskud fra højre side bolden i nettet til 3-1. Sidst i kampen er det igen Sofie Madsen der kæmper rigtig godt og får Kristine Sørensen spillet fri og hun scorer sikkert til 4-1, Holdet havde igen Puk Winther og Nanna Bro Jensen med på holdet og de bød begge ind med godt gå på mod og stort overblik. Til kampen havde BI en 300 kamps jubilar. Det var Annika Sten, der har været en trofast spiller for BI siden 1989 og Annika Steen leverede en godkendt jubilar kamp.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.