Bedste måned i lufthavnen nogensinde

Man skal tilbage til juni 2010 for at finde den hidtidige rekord

Der var travlt som aldrig tidligere i Aalborg Lufthavn i juni.

Der var travlt som aldrig tidligere i Aalborg Lufthavn i juni.

NØRRESUNDBY:I løbet af juni rejste 136.921 passagerer gennem Aalborg Lufthavns nyligt udvidede terminal. Det er flere end nogensinde tidligere i lufthavnens 75 år lange historie, oplyser lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Man skal tilbage til juni 2010 for at finde lufthavnens hidtidige rekordmåned, som nu er slået med godt 5000 passagerer.

- Der er god gang i de nye udenrigsruter blandt andet til Alicante og Oslo. KLM flyver med stopfyldte fly, selvom de for ikke så længe siden satte større fly ind på mange af afgangene. Samtidig har charterselskaberne denne sommer det største rejseudbud nogensinde, lyder det fra Søren Svendsen.

Faktisk har der i juni været fremgang over hele linjen.

30.902 passagerer rejste direkte til eller fra udlandet fra lufthavnen. Det er en fremgang på 32,4 procent i forhold til juni 2012.

Chartertrafikken voksede med 21,7 procent til 27.768 passagerer.

Endog viste indenrigstrafikken en lille stigning på 0,9 procent, idet 78.251 passagerer fløj mellem Aalborg og København.

Totalt set er fremgangen i juni i forhold til juni sidste år på 10,7 procent.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.