Hestesport

Bedste sæson nogensinde

Vibeke Degn Andersen udvikler talenter på stribe

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den 51-årige Vibeke Degn Andersen begyndte selv sin ridekarriere som ganske lille.Foto: Eva seider

FREDERIKSHAVN:Efter en hård, men succesrig sæson trænger dressurtræner Vibeke Degn Andersen til ferie. Alt det hårde arbejde har båret frugt. Som træner for ponylandsholdet har hun denne sæson vundet guld ved de nordiske mesterskaber og bronze ved europamesterskaberne for hold i juli, og alle fire ryttere blev blandt de 11 første i den individuelle konkurrence. Samtidig har flere af de juniorryttere, hun er daglig træner for, været i ilden ved både DM og EM. Også de har vundet både guld- og bronzemedaljer. -Det har jo været en helt fantastisk sæson. Jeg er meget stolt og kan næsten ikke få armene ned, siger Vibeke Degn Andersen og smiler over hele femøren. Liv og Knud 18-årige Liv Johansen er med sin hest Knud elev hos Vibeke Degn Andersen og en af de ryttere, der har opnået flotte resultater denne sæson. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor Vibeke Degn Andersen er en god træner. - Jeg skal jo ikke have ros hele tiden, for så bliver jeg jo aldrig bedre. Vibeke er god til at give konstruktiv kritik, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde med, mener Liv Johansen, der stiller op for Frederikshavn Rideklub, når hun er til stævner. Ved Danmarksmesterskaberne for juniorer sidst i juli blev Liv Johansen nummer to, og hun var med til at vinde EM-bronze for hold. Privat ridecenter Sammen med sin mand Bo Bak Andersen ejer hun ridecenteret Team Tuenvej ved Frederikshavn. Det er et privat ridecenter og ikke en rideskole. Forskellen er, at det ikke er alle, der kan komme og træne her, og man skal medbringe sin egen hest. Derfor er eleverne hér også mere engagerede end på en normal rideskole. -På en rideskole er det nok mere socialt, hos mig handler det kun om træning, forklarer Vibeke Degn Andersen. Selv har hun redet, siden hun var, hun var lille. Både på pony og almindelige heste. Som 17-årig kom hun i lære som berider og har ikke sluppet faget siden. Viet til sit arbejde Faktisk er hun nærmest gift med sit arbejde. Hendes mand er springtræner Bo Bak Andersen, og de bor på ridecenteret. I det hele taget er familien bidt af en smittefarlig hestebakterie. Deres søn Lars Bak Andersen er også eliterytter og berider i Tyskland. -Selvfølgelig kan jeg da godt blive træt af heste, men samtidig kan jeg også godt lide at bo der, hvor hestene er, fortæller hun. Det er ifølge hende afgørende, at hestene fungerer godt, ellers er det svært at opnå gode resultater. Hvis det endelig sker, at hun får nok af hestene, tager hun på fisketur eller cykler ud i naturen. Og selvom hun trænger til ferie, er der jo ingen, der siger, at det betyder ferie uden heste. Hun tager nemlig med sin mand til VM i Aachen, Tyskland, hvor han skal bygge springbaner. Og hun skal bare med og nyde synet af ridning i verdensklasse.