Bedste sendetid?

Én gang om ugen kommer DR 1 pludselig i tanker om, at tv-stationen da vist forresten også har visse kulturelle forpligtelser til at vise andet end amerikanske tjubang-film fra samlebåndet. For der findes jo masser af ikke-amerikanske film, som af eller anden grund nærmest pr. definition bliver betragtet som snævre og svært tilgængelige. Dem har DR 1 sat fast plads af til. Hver torsdag kl. 22.30. Det havde unægteligt lignet mere "bedste sendetid", hvis det havde været kl. 21.30. Nå, heldigvis er videoen jo opfundet. Vil DR være rigtigt eksotisk, skulle de vise en nærmest gennemført håbløs dansk kæmpeøgle-gyser fra 1961, "Reptilicus", som går for at være så dårlig, at dét i sig selv skulle være en kvalitet. Men måske var sådan en gang kitsch i virkeligheden mere noget for en kultkanal som TV 2 Zulu? -have