Albanien

Bedste venner i Stoldal

Kosovo-albaner er glad for, at han bor tæt på landsmænd

Enver Thaqi og hans ven Ali ser hinanden næsten dagligt. De bor begge i Stoldal. FOTO: GRETE DAHL

Enver Thaqi og hans ven Ali ser hinanden næsten dagligt. De bor begge i Stoldal. FOTO: GRETE DAHL

HOBRO:Der er dækket op med kopper og kage på sofabordet, da Enver Thaqi og hans hustru Valbona tager imod NORDJYSKE for at fortælle, hvordan de trives i bebyggelsen Stoldal i Hobro. Ægteparret stammer oprindelig fra Kosovo og er således blandt de 55 procent af beboerne i Stoldal, der har anden etnisk baggrund end dansk. Vi har ikke snakket ret længe sammen, før Enver Thaqis ven Ali, der bor lige i nærheden, i nummer 44, dukker op og slutter sig til selskabet. Enver Thaqi har ringet til Ali for at invitere ham på te og morgenmad, og Ali tøver ikke med at svare ja tak. Enver og Ali er bedste venner. De ses næsten dagligt, og deres børn leger sammen. De to mænd har kendt hinanden i alle de år, de har boet i Danmark. Enver og Ali kom her til landet som krigsflygtninge i 1992 og blev begge indkvarteret i det daværende asylcenter på Amerikavej i Hobro. Værten ved morgenkaffen har boet i Hobro lige siden. Han føler nu, at det er hans by. Der bor fire kosovo-albanske familier i Stoldal, og Enver kender dem alle sammen. - Du spekulerer ikke på, om de kan besøge din mor, far eller bror, når du har lyst, siger Enver Thaqi henvendt til journalisten og fortsætter: - Men jeg kan ikke bare se mine forældre, når jeg vil, fordi de bor i Kosovo. - De andre fra Kosovo, der bor her i Stoldal, tager min families plads. Hvis jeg har et problem, kan jeg snakke med dem. Ali kan jeg gå til, hvad enten jeg har en god eller dårlig dag. Det er netop fordelen ved at bo i Stoldal, forklarer Enver Thaqi: at man er tæt på landsmænd, der kan hjælpe én på forskellig vis. Ali supplerer med at sige, at folk fra Balkanlandene har en meget spontan måde at være sammen på. - Enver ringer og inviterer mig, og så kommer jeg med det samme, eller jeg inviterer ham. Det er ikke som med danskere, hvor man skal aftale et møde flere uger i forvejen. - Når du møder en fra Balkan, er det meget nemt. Du kommer hurtigt ind på ham - han fortæller dig det hele på en time. Jeg havde en gang en dansk kollega, som jeg havde kendt i 10 år. Jeg følte, han var min ven, men alligevel var det som om, han ikke rigtig gad snakke med mig, fortæller Ali. Enver Thaqi er omsorgsmedarbejder på Sødisbakke i Mariager og har været det i snart tre år. Han understreger, at havde han ikke haft gode kolleger, så havde han ikke beholdt jobbet. Enver og Ali griner af, at de kan komme op at skændes, fordi de støtter hvert sit politiske parti i hjemlandet. Til gengæld er de rørende enige om, at danskeren Søren Jessen-Petersen - FN’s særlige repræsentant i Kosovo - er en god og retfærdig mand. Som beboersammensætningen er i Stoldal nu, bekymrer den ikke Enver Thaqi. Han mener, det er godt for børnene at vokse op blandt mange nationaliteter og påpeger, at når de kosovoalbanske, danske og bosniske børn leger sammen, så er fællessproget dansk.