Bedsted gjorde rent bord

Aldrig tvivl om Bedsteds sejr over Aarhus 1900.

Bedsted-Aarhus 1900, 3-0. Volleyball, 1. division herrer Bedsted KFUMs volleyherrer levede op til forventningerne, da holdet søndag slog Aarhus 1900 sikkert. Thyboerne vandt 3-0, og Bedsted-træner Leif Hvam var godt tilfreds med indsatsen. - Det var som sagt en kamp, vi skulle vinde, så jeg er godt tilfreds med, at vi går ind og leverer en godkendt indsats og dermed får den sejr, vi kom efter. Bedsted kom også godt fra start i hjemmekampen, og holdets blokadespil var helt forrygende de første par minutter. Thyboerne lagde hurtigt afstand til Aarhus, og holdet bevarede et jævnt forspring igennem sættet, som endte 25-21 til Bedsted. I andet og tredje sæt fulgtes de to hold ad til stillingen 10-10, men i begge sæt formåede hjemmeholdet at hæve niveauet og trække fra gæsterne. Bedsted vandt uden det store besvær andet og tredje sæt med cifrene 25-18 og 25-16. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad mandag