Bedsted KFUMs herrer tabte på Fyn

Bedsted med veteranerne Preben Dahlgaard, til højre, og Anders Riis havde godt gang i blokadespillet men måtte alligevel se sig slået af et velspillende hold fra Midtfyns. Arkivfoto

Bedsted med veteranerne Preben Dahlgaard, til højre, og Anders Riis havde godt gang i blokadespillet men måtte alligevel se sig slået af et velspillende hold fra Midtfyns. Arkivfoto

MIDTFYNS VK BEDSTED KFUM 3-1 1. DIVISION HERRER VOLLEYBALL: Bedsted KFUMs volleyballherrer fik ikke det bedste punktum før julepausen i 1. division, da thyboerne lørdag gæstede bundholdet Midtfyns. Thyboerne tabte udekampen med sætcifrene 3-1, men fynboerne viste sig også klart bedre end deres placering. Før sæsonen var Midtfyns regnet blandt rækkens favoritter, og holdet startede også sæsonen med at hente masser af point. Så tabte holdet en protestsag, hvor det viste sig, at Midtfyns havde benyttet en ulovliv spiller. Dermed blev Midtfyns dømt som taber af tre kampe. Siden har skader drillet fynboerne, men mod Bedsted havde hjemmeholdet alle mand klar. - Som frygtet stod vi over for et rigtig godt hold. De har haft en frustrerende start på sæsonen, men vi mødte 11 meget motiverede spillere, siger Bedsted-træner Preben Dahlgaard. Det blev ikke bedre af, at Bedsted i lørdagens kamp igen løb ind i holdets gamle sygdom med at starte skidt. Det kostede en omgang klø på hele 25-12 i første sæt. Kom med i kampen Så gik det bedre i andet sæt, hvor Bedsted var helt med i kampen. Værterne tog dog sættet med 25-22, inden Bedsted svarede igen og vandt tredje sæt 25-21. I fjerde sæt var Bedsted med til 10-10. Så tog Midtfyns fem point i træk, og det hul afgjorde reelt sættet, som Bedsted tabte med 25-20. - Vi fik en elendig start, men kom godt igen. Især i andet og tredje sæt blokerede vi godt, men vi må også erkende, at vi mødte et stærkt hold med mange unge talenter, siger Preben Dahlgaard. Bedsted går til julepause med ni point for otte kampe. Unge spillet ind - Det gjorde vi også sidste år. Det lader til, at der kun bliver en nedrykningsplads, og vi har trods alt seks point ned til sidstepladsen. Med seks hjemmekampe og kun tre udekampe efter jul mener vi, at vi har fat i den lange ende, siger Preben Dahlgaard, der glæder sig over, at Bedsted har fået spillet et par nye unge spillere ind på holdet i denne sæson.lbb [ Kampfakta: Midtfyns Gymnasium. Volleyball, 1. division herrer: Midtfyns VK-Bedsted KFUM 3-1 (25-12, 25-22, 21-25 og 25-16).