Bedsted

Bedsted Kro’s utrættelige Gerda fylder 70 på onsdag

- Vi har aldrig haft så travlt som nu. Så du må godt skrive, at vi ikke stopper foreløbigt. Det siger kromutter, Gerda Jensen, Bedsted Kro, der på onsdag den 23. maj fylder 70 år.

Den 23 maj fyl­der Ger­da Jen­sen 70 år - og hun har ikke tænkt sig at stop­pe på kro­en. Foto: Carsten Hougaard

Den 23 maj fyl­der Ger­da Jen­sen 70 år - og hun har ikke tænkt sig at stop­pe på kro­en. Foto: Carsten Hougaard

Sammen med gemalen Jørgen O. Jensen, har hun drevet kroen i snart 26 år. Og mens gemalen kommer med lune bemærkninger fra sin stol i køkkenet, kan Gerda sagtens lave mad til flere selskaber ad gangen. Parret har til september været gift i snart 52 år. Og kærligheden synes at holde ved. Det kan man se på dem. Gerda Jensen er født i Lyngby og uddannet på Morup Mølle Kro. Sammen med skibstømreren Jørgen greb hun chancen for at blive restauratør. I første omgang købte parret den daværende Malergården i Bedsted. Samtidig har parret været med til blandt andet at indrette Guldfasanen i Snedsted. Stadig en ung kone Parret har på trods af deres ”moderat høje” alder endnu ikke tænkt sig at stoppe som restauratør på Bedsted Kro, som de overtog i 1981. - Jeg er stadigvæk en ung kone, siger fødselaren. Og når man oplever det åndsfriske ægtepar, kan man heller ikke se, hvorfor de skulle gøre det. Den 76-årige Jørgen Jensen står stadigvæk for det praktiske arbejde, og Gerda står for madlavningen.Og når man forhører sig i lokalsamfundet, så magter hun det utrolige.Hun ligger nærmest vandret. Og det gør hun igen på onsdag, hvor hun inviterer til åbent hus. Med alt til ganen.