Bedsted lod champagnen sprøjte

Med en sejr over Skovbakken sikrede volleyballdamerne fra Bedsted KFUM sig førstepladsen i 1. division vest

Lars Christensen
Dorte Pinholt var godt spillende for Bedsted i kampen mod Skovbakken. Arkivfoto
Volleyball 1. april 2012 22:11

Volleyballdamerne fra Bedsted KFUM champagnepropperne springe efter søndagens sejr i udekampen mod Skovbakken. Med sejren sikrede thyboerne sig førstepladsen i 1. division vest, og det blev til en sejr på 3-0. - Det var fantastisk godt. Skovbakken stillede med et godt hold med to gode kantspillere, hvor den ene er den bedste, vi har mødt. Vi servede hårdt, men når de modtog og sendte boldene op til hende, vandt de boldene. Så for os handlede det meget om at serve godt, sagde Bedsted-træneren Simon Søndergaard. I første sæt kom Bedsted foran 20-12, men så slog værternes kantspiller til, og de fik reduceret føringen, men Bedsted vandt sættet knebent 25-23. Thyboerne vandt andet sæt 25-20, og dermed mindst et point i hus, og det var nok til at sikre førstepladsen. Men det det blev til tre point til thyboerne, da de vandt tredje sæt 25-22. - Så røg champagnepropperne, så vi kunne får fejret det på en ordentlig måde, sagde Simon Søndergaard, der kunne glæde sig over flere gode præstationer af sine spillere. Om 14 dage tager Bedsted så hul på opspillet til Volleyligaen med den første kamp mod vinderen af 1. division øst, DHV Odense.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...