Bedsted vært for DM i skolevolley

Agger 6. marts 2007 05:00

BEDSTED: 350 piger og drenge fra hele landet dyster fra i dag tirsdag den 6. marts til torsdag den 8. marts om danmarksmesterskaberne i skolevolleyball for 8. og 9. klasse. Det er Dansk Skoleidræt, der står for arrangementet, som foruden på Bedsted Skole afvikles i Bedsted Hallen og i Vestervig-Agger Hallen. Det sker med 20.000 kroner i støtte fra Thisted Kommune. Desuden stilles der lærerarbejdskraft til rådighed. Pengene skal bruges til forplejning for DM-deltagerne. Det samlede budget for DM-stævnet er på 138.500 kr. Dansk Skoleidræt prioriterer det sociale samvær for deltagerne ligeså højt som de fysiske aktiviteter, og der deltagerbetalingen holdes nede på 250 kroner. Udover støtten fra Thisted Kommune har det nu ikke længere eksisterende Viborg Amt stillet en underskudsgaranti på 10.000 kroner. - Vi var også værter i 2004, hvilket vi må have gjort godt nok. Ellers var vi ikke blevet valgt allerede i år. Men det er bestemt et stort skulderklap til Bedsted både på det sportslige og organisatoriske plan, siger stævneleder Henrik Eriksen, Bedsted.ke

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...