Bedsted vandt over båtnakken med båthornet

Volleyball 15. januar 2007 05:00

SKOVBAKKEN BEDSTED KFUM 2-3 2. DIVISION DAMER VOLLEYBALL: - Der var en båtnakke med et bårhorn, der var ved at komme i vejen i fjerde sæt. Han truttede hver gang vi servede eller var i angreb, og det havde stor indflydelse specielt på de unge spillere. Båthornet kunne dog ikke forhindre, at træner Jørgen Gramstrups volleyballdamer fra Bedsted KFUM lørdag overhalelde Skovbakken og kom op på fjerdepladsen i 2. division. Det skete, da Bedsted på udebane besejrede netop Skovbakken med 3-2, og dermed fik thyboerne revanche for 3-0 nederlaget i det omvendte opgør. Godt fra start Bedsted kom godt fra start og vandt første sæt 25-17. I andet sæt fik thyboerne ved stillingen 24-20 fire sætbolde, men det var hjemmeholdet, der vandt sættet med 27-25. Det slog dog ikke thyboerne ud, De kom tilbage i tredje sæt og vandt klart med 25-16. I fjerde sæt spændte båthornet så ben for thyboerne, der tabte sættet 25-16. Dermed skulle holden ud i et altafgørende femte sæt. Her scorede Bedsted fem point på stribe og kom foran 10-6 og vandt sættet 15-12. - Spillerne gav den hele armen. Det betyder meget, at komme godt i gang igen efter pausen. Det var en godkendt præstation, sagde Jørgen Gramstrup.lac [ Kampfakta: Vejlby Risskov Hallen. Volleyball, 2. division damer: Skovbakken Volley-Bedsted KFUM 2-3 (17-25, 27-25, 19-25, 25-16 og 12-15).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...