Bedsted

Bedsteds damer slog bundhold

Bedsteds volleydamer fik alle spillere i brug i lørdagens sikre sejr over bundholdet fra Spentrup.

Lørdag eftermiddag sikrede Bedsted sig en sikker sejr over bundholdet, selv om thyboerne fik en skidt start på opgøret. Bedsted kom i første sæt bagud med hele 20-11, men holdet formåede at kæmpe sig tilbage og vinde sættet med 25-21. Det gav god gejst på holdet, og thyboerne fortsatte den gode stime i andet sæt, hvor holdet hurtigt kom foran. Spentrup fik dog lov at pynte lidt på resultatet, inden hjemmeholdet trak sættet i land med cifrene 25-20. I tredje sæt gik thyboerne ned i intensitet, og det udnyttede gæsterne, der vandt sættet 25-22, men i fjerde sæt viste Bedsted styrken, og holdet lukkede kampen yderst sikkert med cifrene 25-16. - Vi fik alle spillere i brug, og især Lise Bisgaard leverede en forrygende indsats, for hun havde stort set succes med alle sine aktioner. Vi fik en sikker sejr, og det var fuldt fortjent, sagde Bedsted-træner Preben Dahlgaard.