Bedsteforældredag hos private dagplejere

En håndfuld private dagplejere i Vester Hassing havde fredag inviteret til bedsteforældredag. Undervejs var der besøg af ”Den skaldede pædagog”. Privatfoto

En håndfuld private dagplejere i Vester Hassing havde fredag inviteret til bedsteforældredag. Undervejs var der besøg af ”Den skaldede pædagog”. Privatfoto

Der var hektisk aktivitet i sognegården i Vester Hassing fredag formiddag. Her var der inviteret til bedsteforældredag med leg og julehygge som nogle af overskrifterne.

Dagplejerne Ilse T. Jørgensen, Inger Serup og Jeanette Rubani Skov med hver fem børn i pasning havde sammen med dagplejen Hjerterum stablet arrangementet på benene. Sidstnævnte omfatter ti børn og drives af Anne Mette Pedersen og Pernille Kristine Ingstrup Lund. Således var der stort rykind i sognegården, hvor flere af børnene havde to sæt bedsteforældre med.

Undervejs dukkede "Den skaldede pædagog" op med sang og musik og naturligvis blev der trakteret med æbleskiver, saftevand og kaffe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.