Naturkatastrofer

Begrænset antal patienter på det danske felthospital

Opbrudsstemning i det danske felthospital, der har behandlet langt færre patienter end ventet

BANDA ACEH: Knap en måned efter, at det danske felthospital i provinshovedstaden Banda Aceh i Indonesiens Aceh-provins stod operationsklart, er opbrudsstemningen i telt- og containerlejren på universitetsområdet i byen så småt begyndt at melde sig. Vurderingen er, at den kritiske behandling af ofrene for tsunamikatastrofen vil være afsluttet midt i marts, hvorefter det er på tide at hive teltpælene op og vende hjem. - Vi har fået en appel om at komme herud, og vi er her som statsorganisation. Når vi synes, at vi skal tage hjem, må vi melde tilbage, og så må myndighederne hjemme i Danmark træffe beslutningen, siger sektionschef i Beredskabsstyrelsen Ejgil Boye Mortensen, der i denne uge overtog ledelsen af hospitalet. Patienterne har overordnet set været færre end ventet, og under halvdelen af de medbragte 110 feltsenge har været i brug. Samlet set har hospitalet, hvis læger er specialiserede i ortopædkirurgi, haft 48 patienter og gennemført i alt 148 operationer. 28 af patienterne med komplicerede brud er blevet overført fra andre hospitaler. Derudover er i alt 3251 patienter blevet behandlet på en sundhedsklinik, som hospitalet driver, men som forsynes med medicin og faglig ekspertise fra den private organisation Merlin. - Da vi ankom, var mange af de patienter, vi troede, vi skulle tage os af, døde. Ved et "normalt" kraftigt jordskælv dør 30 procent af ofrene, mens 70 procent kvæstes. Her var det omvendt. De fleste af ofrene døde, siger Boye Mortensens forgænger sektionschef Per Sloth Møller. Hovedparten af patienterne har skader på underbenene eller i hvert fald fra livet og nedefter, hvilket antyder, at folk med skader over det niveau generelt ikke har overlevet. - Det var man nok ikke klar over hverken lokalt, hos FN eller i Danmark, da vi blev sendt herud, siger Per Sloth Møller, der tvivler på, at "vi kunne have fået overblikket tidligere". Først da amerikanske helikoptere kom ned langs kysterne og fik undersøgt det flere tusinde kvadratkilometer store tsunamiramte område, blev katastrofens egentlige karakter kendt: Ufatteligt mange døde. Færre kvæstede. - Men selv om vi ikke har haft så mange patienter som ventet, så har vi gjort det godt. De patienter, vi har opereret, har fået et bedre liv. Så ud fra et humanitært synspunkt har det været pengene værd, siger Per Sloth Møller. I øjeblikket er 33 patienter indlagt på felthospitalet, og lægerne opererer dagligt. Arbejdsdagen løber let op i 10 timer. Og selv om hospitalet nu også modtager trafikofre, så kommer der stadig tsunamiofre ind med ubehandlede kvæstelser her seks uger efter katastrofen. 14-årige Andi Sopiana blev lørdag opereret i det ene lår. Det brækkede, da tsunamien knuste hans hjem, opslugte hans far, mor og tre små brødre og trak Andi med ud i havet, hvor han blev samlet op af en fisker. - Han tog mig med i land og fik mig op i et højtliggende område. Der var jeg alene i tre dage. Så kom der nogen og fandt mig og tog mig med til et andet sted. Der var ingen læger, fortæller Andi fra feltsengen. I stedet gav hans værtsfamilie ham "naturmedicin", og det var først, da "nogle udlændinge kom i helikopter" og opdagede hans kvæstelser, at han den 31. januar blev bragt ind på det danske felthospital. De mange uger uden behandling betyder, at Andis ben er vokset forkert sammen, så det er tre til fire centimeter kortere end det andet. Var han ikke blevet opereret, var han blevet halt. Men de fleste af de nye patienter, felthospitalet får, har brud, der ikke er forårsaget af tsunamien. - Vores primære opgave med at hjælpe tsunamiofrene er overstået. Men manglen på ortopædkirurgisk ekspertise betyder, at andre hospitaler efterspørger de operationer, vi kan udføre, siger Ejgil Boye Mortensen. Han ville dog ønske, at de indonesiske sundhedsmyndigheder kunne præsentere en plan for, hvornår de selv er i stand til at forestå de komplicerede operationer. Imens arbejder læger, sygeplejersker, logistikere og hospitalets andre ansatte videre som sædvanligt. Privatliv er der ikke noget af. De i alt ca. 15 personer, som Beredskabsstyrelsen har udsendt for at få alle hospitalets funktioner til at køre, sover i ét og samme telt, der også huser administrationen. På feltsenge med 15 -30 centimeters mellemrum. Et åbent telt over for soveteltet fungerer dels som værksted, spisesal og møderum, dels som baderum, hvor to brusere er ophængt i snore bag plastikforhæng. Om aftenen står en hær af myg klar til angreb for at afløse dagens invasion af fluer. Mængderne af vand, cola, fanta og kaffe, der konsumeres i den fugtige hede, der får papir til at krølle og tøj til aldrig helt at blive tørt, er enorm. Og flere gange er teltene blevet rystet af efterskælv efter det kraftige jordskælv, der udløste tsunamien 26. december, eller oversvømmet af tropiske skybrud, der kræver indsættelse af pumpeudstyr for at holde patientafdelingerne tørre. Ved stuegangen om aftenen mødes læger og sygeplejersker med det daglige dilemma, det er, at skulle udskrive folk, der intet har at vende tilbage til. Og derfor ikke ønsker at forlade hospitalet. Søndag forsøgte hospitalets ledelse at få overført fire patienter, der er færdigbehandlede, men i helingsfasen, til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC's) felthospital på Banda Acehs stadion, hvor der er oprettet en lejr for hjemløse inden for sundhedspersonalets rækkevidde. /ritzau/