Begrænset kendskab til Dinamo Zagreb
AaB-spillerne kender ikke ret meget til den sandsynlige modstander i Champions League
AALBORG: Fredag ved middagstid samledes AaB-spillerne omkring en computer i cafeteriet på klubbens træningsanlæg i Aalborg Øst.
På skærmen kunne truppen følge med i lodtrækning til tredje kvalifikationsrunde til Champions League.
Det stod hurtigt klart, at nordjyderne med stor sandsynlighed skal møde kroatiske Dinamo Zagreb, der dog først skal forsvare en føring på 2-0 mod litauiske Zalgiris Vilnius i returkampen.
Ville undgå Salzburg
AaB kunne også have trukket Red Bull Salzburg fra Østrig, BATE Borisov fra Hviderusland, FC Sheriff Tiraspol fra Moldova og Celtic fra Skotland.
- Vi havde nok håbet på ikke at trække Salzburg, for de har set rigtig stærke ud det seneste års tid. Vi kender ikke holdene så godt, så det er svært at sige, om det har været en god eller dårlig lodtrækning. Det må vi se, når vi skal spille mod dem, siger Jakob Ahlmann, der ikke tør spå om chancerne for videre avancement i den fornemste europæiske turnering for klubhold.
- Jeg har fået oplyst, at de har vundet en del mesterskaber og deltaget rigtig meget i Europa de sidste par år, så det er klart, at det er en stærk modstander, som vi skal møde, uddyber backen.
Håbede på Celtic
Kendskabet til Dinamo Zagreb er også begrænset i det centrale forsvar.
- Det lyder umiddelbart som et godt hold, så det bliver en svær opgave, siger Kenneth Emil Petersen, der havde foretrukket en anden modstander.
- Personligt havde jeg nok håbet på Celtic. Det kunne være sjovt at komme derover, og så er skotsk fodbold vel heller ikke så skræmmende, som det har været, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.